Jeg ønsker, at …

.

.
:
:

:
:
:

Jeg ønsker, at vi virkeliggør demokratiet gennem økonomisk ligeværdighed og fælles ejerskab af vores ressourcer.

Det betyder f.eks., at . . .

  • jeg altid vil tale ud fra en forståelse af, at økonomisk ulighed skaber magtesløshed og uværdige liv 
  • privateje af fælles ressourcer (energi, infrastruktur, jord m.m. ) er tyveri fra fællesskabet
  • fattiges problem ikke er mangel på motivation, men mangel på penge og muligheder

Jeg ønsker, at børn skal leve, vokse og udvikle sig gennem leg, nysgerrighed og mødet med virkeligheden. Ikke ved at møde forventninger om at forholde sig til et voksenliv og til erhvervsplaner. Skolen, som den ser ud nu, er ikke formet ud fra børnenes behov, men skabt af arbejdsmarkedets krav til forældrene, som må have et sted at placere børnene, mens de selv deltager i markedets ”nødvendighed”.  Hvis vores forhold til arbejde så anderledes ud, ville skolen og børnelivet også kunne se meget anderledes ud. Nogle forandringer kan vi tage fat i allerede nu. 

Det betyder f.eks., at . . .

  • barndom og ungdom har sin egen værdi og ikke skal måles i fremtidsplaner og voksenmål
  • klasseværelset meget gerne forlades til fordel for virkeligheden udenfor
  • rytme, bevægelse, musik og sang skal fylde mere – ikke som afgrænset faglighed, men som livsudfoldelse
  • test ikke skal anvendes i kommunens folkeskoler. Lærerne er (skulle gerne være) kvalificerede til at se den enkeltes udviklingspotentiale og virkelyst, og til at inspirere og vejlede. Her er klassekvotienterne selvfølgelig afgørende for lærernes arbejdsbetingelser
  • vi skal droppe den linjeopdeling af overbygningsskolen, som p.t. praktiseres i Svendborg Kommune, da den betyder, at børn allerede i slutningen af 6. kl. skal foretage fagvalg, som har konsekvenser for deres fremtid og foretage et skoleskift, som har konsekvenser for de unges lokalmiljø
  • når børnene ikke skal gå så længe i skole, bliver der tid og kræfter til et mere levende børnekulturliv. Hertil skal Svendborg Kommune levere rammer for kreativ udfoldelse
  • vi skal give børn mulighed for i højere grad at udforske naturen på egen hånd

Jeg ønsker billige og bæredygtige boliger. Både for at imødekomme klimakrisens krav om mindre energikrævende løsninger, og fordi mange mennesker ønsker et liv, som er mindre økonomisk forpligtende, og som giver større frihed i forhold til valg af arbejde og forbrug. Prisernes himmelflugt på boligmarkedet er skattefri indtjening for privilegerede grupper og stiller andre, ikke bare bagest, men også uden for køen til en købebolig. 

Det betyder f.eks., at . . .

  • det skal være muligt at bo i små flytbare huse, som sikkerhedsmæssigt er forsvarlige, men ikke nødvendigvis lever op til nuværende bygningsreglementers isoleringskrav.*
  • flytbare huse skal kunne anvises plads på dertil afsatte kommunale arealer 
  • flytbare huse skal kunne placeres på allerede beboede grunde af en vis størrelse
  • flere små billige lejeboliger er relevante, hvis Svendborg skal vokse som uddannelsesby

* Det er uhensigtsmæssigt, at man ikke kan etablere sig på 25 m2, som kan varmes op med et begrænset energiforbrug, mens én person gerne må bo i en kæmpe gammel villa og – helt uafhængigt af isoleringsgraden – bruge al den energi, vedkommende har råd til at betale

Jeg ønsker, at Svendborg Kommune som arbejdsplads skaber rammer og arbejdskultur, som indenfor de enkelte fagområder er præget af høj grad af selvforvaltning og fleksibilitet. Ikke mindst ved arbejdstidens tilrettelæggelse. Ansatte har meget forskellige vilkår på hjemmebanen, personlig formåen og prioriteringer i livet. En fleksibel struktur er vigtig for at kunne imødekomme de ansattes ønsker for et godt arbejdsliv, for at understøtte et stort engagement og høj faglighed – og for at kunne fastholde personale til gavn for opgaveløsningen.

Det betyder f.eks. at . .

  • ansatte i hjemmeplejesektorer og plejecentre skal have vidtrækkende indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse og organisering af arbejdet
  • der ligger et stort behov for fleksibilitet i børnehaver og vuggestuer, hvor arbejdstiderne tidlig-morgen og sen-aften udfordrer de ansattes mulighed for at tage vare på egne børns trivsel og hverdag

Jeg ønsker, at Svendborg Kommune sætter større fokus på at understøtte og aktivt samarbejde med det vildtvoksende svendborgensiske kulturliv, som i vid udstrækning udvikles og holdes levende af frivillige kræfter – i nogle tilfælde suppleret med en kommunal samarbejdsaftale og driftsstøtte.  På den ene side er Svendborg et sted med kort afstand mellem aktører og forvaltning, på den anden side har kommunen en tilbøjelighed til at læne sig tilbage og glæde sig over dét, som sker – og være tilbageholdende med at støtte økonomisk.*

Det betyder f.eks., at . . .

  • Svendborg Kommune skal opprioritere samarbejdsaftalerne, overholde en fast opfølgningsstruktur og altid forbinde målsætninger med handleplan og økonomi
  • Kulturforvaltningen skal tage ansvar for et årligt kulturelt stormøde mellem kulturaktører og politikere i en proces, hvor aktørerne har indflydelse på dagsordenen, og hvor parterne, forvaltning, politikere og aktører hver formulerer deres konklusion på mødet og deres ønsker for opfølgning. I mødet skal ligge en forpligtelse til politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget om at forholde sig til konklusionerne og ønskerne
  • Frederiksøens fremtid som sted for kulturel mangfoldighed bør have en mere blivende karakter inden længe, da midlertidigheden – trods sin råhed, opfindsomhed og charme – også sætter begrænsninger for aktørernes udvikling af både rammer og indhold.

* En opgørelse af kommunale kulturbevillinger for året 2019 viser, at Svendborg brugte 1581 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet ligger på 1779 kr. Omregnet skal der ydes 11.500.000 kr. mere årligt for bare at nå op på landsgennemsnittet.

Jeg ønsker fokus på forbrug, ressourcer og affald, som en samlet problemstilling og med ansvarlighed i alle led. Jeg ved, at Svendborg Kommune i samarbejde med driftsdelen Vand og Affald er godt i gang og allerede langt i forhold til affaldssortering og at borgerne faktisk spiller godt med og sorterer i højere grad end forventet. Der er altså et godt grundlag for at komme videre. 

Det betyder f.eks., at . . . 

  • vi skal tage ansvar for at genbrug ikke bliver til miljøproblemer. F.eks. har Svendborg Kommune endnu ikke (taget) ansvar for hvordan plast genanvendes. Sorteret plast sælges videre til produktion af plastgranulat, som kan ende med at blive til boldbaner og fleecetrøjer og dermed ende som mikroplast i naturen
  • genbrugsstationen kunne lave en ta’ selv-afdeling med byggematerialer, ligesom man har til ”ting og sager”
  • Svendborg Kommune kunne være aktivt opsøgende i forhold til at skabe forbindelse mellem forskellige erhverv for at gøre den enes affald til den andens ressource

Jeg ønsker et ændret ejendomsforhold til jord. Indtil jord er blevet vores fælleseje, må vi blande os i, hvordan den privatejede jord bruges. P.t. sidder 0,6 % af befolkningen på 62 % af jorden (landbrugsjorden), og 80 % af landbrugsjorden bruges til dyrkning af dyrefoder, med kunstgødning og pesticider til skade for vores fælles værdier: jord, insekter, drikkevand, havvand, fisk og CO2-balancen. Som privatpersoner er vi magtesløse over for denne ødelæggelse.

Det betyder f.eks., at . . .

  • det ikke er nok at stoppe landbrugets brug af pesticider over nuværende drikkevandsboringer. Stadigt voksende meldinger om gift i drikkevand, viser at vi ikke har styr på problemet og det eneste rigtige er at holde op med at spille hasard med vores og fremtidige generationers drikkevand. 
  • vi skal stoppe brug af giftstoffer på alle private og offentlige arealer (mest brugt er Roundup). Ikke kun på fliser og perlesten (som nuværende lovforslag), men også på jordarealer.
  • vi som kommune skal lave et lokalt arbejde for at fremme en konsekvent giftfri praksis, også i landbruget, og arbejde opad i systemet for, at Folketinget og EU indfører lovgivning, der understøtter dette.

Jeg ønsker, at vi får indført borgerløn og da den ikke lige er på trapperne, må vi på anden vis ændre vilkårene – i første omgang for dem, som er allermest marginaliserede og under konstant pres fra sagsbehandlere og Jobcenter. 

Det betyder f.eks., at . . .

  • vi skal ændre opfattelsen af arbejde – væk fra særstatus for lønarbejdet til ligeværdighed mellem frivilligt – reproduktivt – og lønnet arbejde.
  • give kontanthjælp uden modkrav, med ret til at arbejde, uddanne sig og tjene penge ved siden af 
  • ændre aktivering til aktiv jobformidling til dem, som er parate til det
  • ændre fokus fra arbejdsmarkedspolitik til socialpolitik og omsorg
  • give den enkelte borger og den lægefaglige vurdering mere indflydelse i pensionssager
  • når borgere ikke længere er fastlåst i et aktiveringskrav, kan nye muligheder åbne sig

Jeg ønsker, at vi udvikler et mere aldersmæssigt favnende kulturliv – at vi skaber rammer for aktiviteter med børn og unge, som ikke er isoleret fra voksenaktiviteter. Forstået som: Hvor og hvordan kan vi understøtte dans i alle aldre, billedkunst i alle aldre, naturfordybelse osv. i et samarbejde mellem frivillighed, kulturinstitutioner, skoler o.a.  Hvis ikke aktiviteterne forankres i steder, bliver samarbejdsstrukturerne for sårbare og tunge at arbejde med.

Det betyder f.eks., at . . .

  • vi kunne skabe Dansens Hus i Demensbyens have. Den gamle hestestald har fået midler til renovering og her bliver 110 m2 fest/dansegulv. Der er gode erfaringer med dans i forhold til mennesker med demens. Andre danseaktive i alle aldre kunne også bruge stedet, f.eks. det lokale danseteater sART – både som øverum og til deres borgerrettede aktiviteter. Her er Dansens Hus et tænkt eksempel på en aldersfavnende ramme for en kulturel faglighed
  • bibliotekerne, som pr. definition er aldersfavnende, kan støttes i udviklingen af aktiviteterne, bl.a. ved at give dem bedre lokaleforhold. Svendborg Bibliotek skal i sin egenskab af litteraturens hus både have bedre plads til arrangementer, udstillinger og undervisning
  • i alle samarbejdsaftaler på kulturområdet skal indgå dialog om kulturaktørernes ønsker og muligheder i forhold til at favne bredt aldersmæssigt. Altid fulgt op af handleplan og økonomi

 

Jeg ønsker større gennemskuelighed i kommunens arbejde, tilgængelighed af planer og strategier og ikke mindst tidsrammer og evalueringsprocesser.  For mig, med nypudsede politiker-briller, er det svært at se, hvor håndfaste og handlingsrettede de fremlagte planer og strategier på Svendborg Kommunes hjemmeside er, eller hvor meget, der bliver til varm luft.

Det betyder f.eks., at . . .

  • de politikker, planer og strategier, som ligger på Svendborg Kommunes hjemmeside, skal være forsynet med en beskrivelse af evalueringsprocessen og evalueringstidspunktet
  • evalueringer skal offentliggøres og kunne opsøges på hjemmesiden i forbindelse med det oprindelige materiale 
  • borgere altid skal være involverede i evalueringer, enten som en udvalgt gruppe eller ved generel invitation, som – i det omfang, det giver mening – kan etableres som en digital evalueringsmulighed